Gildernes Højskole blev startet i 2000 som det sted, hvor der gennem højskolelignende aktiviteter sættes kulturelle og samfundsmæssige emner til debat.
Siden 2001 har vi hvert andet år lagt beslag på Rødding Højskole til en rigtig højskoleweekend, som samtidig er afslutning på en lang sæsons tema med foredrag, debat og samvær.Rødding Højskole er verdens ældste højskole, og der er en unik atmosfære på stedet. Den afsluttende weekend i Gildernes Højskole er et samvær af højeste karat, såvel i arbejde som i fest. Kig selv lidt nøjere på Rødding Højskole ved at klikke på billedet overfor.
Gildernes Højskoles særlige model:
- 3 kvartalsbreve med oplæg til debat i det valgte tema.
- Oplæggene er skrevet af kompetente personer, som også deltager i den afsluttende weekend på Rødding Højskole med opfølgende foredrag.
- Kvartalsbrevene debatteres på forhånd i grupper, som hver især udveksler synspunkter med partnergrupper inden den afsluttende weekend.