S:t Georgs Scoutgillen i Sverige inviterer til Nordisk-Baltisk Gildetræf 2018

Træffets tema er ”Samarbejdet med spejderne”

Det er nu 18 år siden, træffet sidst blev holdt i Sverige – det var i Mora i Dalarne i år 2000. Årets træf i 2018 er det første i en storby med alle de muligheder og udfordringer, det betyder.

Vi mødes i tidsrummet 24.-28. august 2018 i Gøteborg. På det tidspunkt er hotellerne billigere, og vi slipper for sammenfald med andre store aktiviteter, som plejer at finde sted i Gøteborg. Vi mødes på Hotel Scandic Crown, der ligger centralt – kun ca. 200 m fra jernbanestationen, hvor lufthavnsbusserne stopper. Hotellet har egen parkering – en plads koster SEK 110 pr. dag (knap 90 DKK), men hotellets bestemmelser gør, at det ikke er muligt at bestille plads på forhånd, hvorfor en plads ikke kan garanteres. Får du en plads, betales parkeringsafgiften i hotellets reception. Der findes flere parkeringshuse og -pladser, delvis i gåafstand, men her skal du regne med højere priser.

Fredag eftermiddag og aften er der ankomst, registrering, åbning og middag på hotellet.

Lørdag formiddag er der workshop med opsummering efter frokost. I løbet af eftermiddagen har vi den traditionelle skotthellekastning (med forenklede regler), sandsynligvis i den store park i nærheden af hotellet. Og om aftenen er der en 4 timers guidet rundtur med båd og middag ombord.

Søndag tilbyder vi forskellige aktiviteter efter interesse, f.eks. besøg på spejdermuseet, spejderaktiviteter ved et spejderhus ude i skoven, kirkevandring, kunstvandring, Volvomuseet, besøg i Gøteborg Botaniske Have, Verdenskulturmuseet, Universeum og Gunnebo Sommerslott. Du vælger, hvilken gruppe du gerne vil være med i, men vi forbeholder os ret til eventuelle ændringer. Du får en frokostpose med fra hotellet. Efter søndagens middag er der fri tid med mulighed for at besøge Liseberg forlystelsespark, som er Nordens største!

Mandag bliver der mulighed for yderligere interessegrupper, før vi afslutter med middag (festtøj er ikke nødvendigt) og det traditionelle lejrbål. Du får også denne dag en frokostpose med fra hotellet til gruppeaktiviteterne. Hvis du får ledig tid søndag og/eller mandag, kan vi anbefale en tur med sightseeingbus – hop on, hop off – gennem byen og/eller en populær udflugt på omtrent 50 minutter med sightseeingbåden Paddan gennem Gøteborgs kanaler og havn.

Ved middagen eller lejrbålet afsætter vi tid til de traditionelle 5-minutters underholdninger fra alle deltagerlande.

Tirsdag formiddag – efter den sædvanlige morgenmad på hotellet – siger vi farvel til gamle og nye venner og rejser hjem.

Alt dette får du for SEK 5.500 (ca. 4.300 DKK) pr. deltager i delt dobbeltværelse eller SEK 8.000 (ca. 6.250 DKK) i enkeltværelse. Hent tilmeldingsblanketten og se alle priserne.

Vi glæder os til at møde dig!

Hvad koster det?

Deltagelse i konferencen koster SEK 1.500, dvs. ca. DKK 1.175. Ønsker man kost og logi på konferencehotellet, koster det inkl. konferencedeltagelsen SEK 5.500 og SEK 8.000 for indkvartering i hhv. delt dobbeltværelse og enkeltværelse.

Hent tilmeldingsblanketten og se alle priserne.

[button title=”Hent tilmelding” type=”linkbutton” color=”blue” align=”alignleft” url=”https://1drv.ms/b/s!AiYkqIUnwVn1tmsYWB82elmngyXI” target=”_blank” el_class=”medium-text”]